Glamping Union Danmark – Den Danske Brancheforening for Glamping og naturnær overnatning i Danmark – består af virksomheder, der professionelt arbejder med Glamping og naturnær overnatning i Danmark.
Udover at varetage medlemmernes interesser har Glamping Union Danmark også til opgave at informere om, samt at sætte Glamping på dagsordenen.
1. Navn, hjemsted og formål.
1.1 Foreningens navn er evt Foreningen For Unikke/Anderledes (natur)Overnatninger ,
1.2 Foreningens hjemsted er Danmark.
1.3 Foreningens formål er at virke som brancheforening for glamping- og udbydere af unikke/anderledes overnatninger i samspil med naturen. Herunder hører at fremme vilkårene og
fælles interesser overfor offentlige myndigheder, politikere, kommuner, offentligheden, andre
brancheorganisationer m.m. Yderligere er det foreningens formål at hjælpe med klassificeringen
af branchens medlemmer samt udarbejde fælles standarder og højne branchens anseelse samt
branding.
2. Medlemmer
2.2 A-medlemmer
Som medlemmer kan alle virksomheder eller personer der direkte beskæftiger sig med driften af
overnatningssteder tilhørende i kategorien nævnt i afsnit 1.3., og som efter bestyrelsens
opfattelse vil forpligte sig til at arbejde for foreningens formål samt overholde foreningens
vedtægter.
2.3 B-medlemmer
Udover A-medlemmer kan der optages virksomheder, personer eller foreninger som ikke opfylder
betingelserne beskrevet i afsnit 2.2, men som stadig har tilknytning til branchen, og ønsker at
arbejde mod branchens formål.
B-medlemmer må gerne deltage til generalforsamlingen men har ingen stemmeret. Til
repræsentation af B-medlemmerne vælges ét medlem til bestyrelsen.
3. Generalforsamling
3.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og afholdes hvert år inden udgangen
af maj måned. Der skal skriftligt indkaldes til generalforsamling med mindst 3 ugers- og højst 5
ugers varsel.
Indkaldelsen skal indeholde mødets dagsorden, samt de af bestyrelsen fremsatte forslag.
3.2 Deltagelse ved generalforsamlingen er udelukkende muligt gennem gyldigt medlemskab.
Generalforsamlingen skal ledes af den bestyrelsesvalgte dirigent.
3.3 Generalforsamlingens dagsorden skal altid indeholde som minimum følgende punkter:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
- Fremlæggelse af regnskab
- Fremlæggelse af forslag fra bestyrelsen, samt fastsættelse af eventuelt kontingent.
- Fremlæggelse af forslag fremsat af foreningens medlemmer
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og eventuelle suppleanter
- Valg af revisor
- Eventuelt.
3.4 Forslag fremsat af bestyrelsen og medlemmer, beskrevet i punkt 4 og 5, skal være udsendt til
medlemmerne inden generalforsamlingen evt. sammen med indkaldelsen.
3.5 Et medlem af foreningen kan være repræsenteret ved flere ledende nøglepersoner fra det
pågældende medlems virksomhed. Medlemmets stemmeret skal dog være tillagt én på forhånd
tilkendegivet person. Det er en forudsætning for medlemmets stemmeret at kontingent er betalt.
3.6 Generalforsamlingen træffer sine beslutninger baseret på simpel stemmeflerhed. En
generalforsamling er beslutningsdygtig såfremt at der tilsammen er repræsenteret over halvdelen
af medlemmernes samlede stemmetal.
3.7 For ændring af vedtægterne kræves det at vedtægtsændringen er vedtaget med ⅔ af de på
generalforsamlingen repræsenterede stemmer og ⅔ af de mulige stemmer.
3.8 Hvis ændringen vedtages af de nødvendige ⅔ af de på generalforsamlingen repræsenterede
stemmer, mens der ikke er ⅔ af de mulige stemmer til stede, skal bestyrelsen kort efter indkalde
til ny generalforsamling der skal afholdes inden 4 uger.
3.9 Fuldmagt til et møde kan afgives skriftligt til et andet medlem. Det er dog højst muligt for ét
medlem at modtage 2 fuldmagter pr. møde.
4. Bestyrelsen
4.1 Brancheforeningen ledes af en bestyrelse valgt på generalforsamlingen. Bestyrelsen består
af (4) medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen med mulighed for genvalg.
4.2 For at sikre at den samlede bestyrelse aldrig er på valg på samme tid, skal to
bestyrelsesmedlemmer være på valg i lige år og to i ulige år. På den første generalforsamling
som vil blive afholdt i 2021 afgøres det ved lodtrækning, hvilke medlemmer der er valgt for 1 år.
4.3 Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer. Kasseren
bestrider samtidig posten som sekretær.
4.4 Der vælges to suppleanter til bestyrelsen som kan indtræde, hvis nødvendigt.
4.5 Bestyrelsen udarbejder selvstændigt en forretningsorden for bestyrelsens arbejde og antal af
møder.
4.6 Bestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af af stemmelighed har
formanden den afgørende stemme.
4.7 Bestyrelsen har mulighed for at modtage lønnet hjælp, herunder advokat eller anden
ekspertbistand.
4.8 Bestyrelsens medlemmer kan modtage dækning af omkostninger efter retningslinjer og
satser godkendt af generalforsamlingen.
5. Kontingent
5.1 Generalforsamlingen fastsætter den årlige kontingentsats. Der kan fastsættes forskellige
kontingentsatser for A- og B-medlemmer.
5.2 Kontingentet betales omtrentligt fra starten af den måned hvor optagelsen sker.
5.3 Er kontingent inkl. renter og påløbne omkostninger ikke betalt 7 dage før en
generalforsamling, mistes stemmeret og deltagelse til den pågældende forsamling.
6. Økonomi
6.1 Brancheforeningens arbejde finansieres af medlemskontingenter og andre relevante
finansieringskilder.
6.2 Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Årsregnskabet revideres af godkendt revisor
som vælges på generalforsamlingen.
6.3 Driftsunderskud skal normalvis udlignes gennem kontingentforhøjelser
6.4 I forhold til tredjemand hæfter foreningens medlemmer ikke for foreningens gæld. Foreningen
kan endvidere ikke overfor 3.mand forpligte medlemmerne.
7. Udmeldelse og Eksklusion
7.1 Medlemskab kan ikke overdrages. Udmeldelse kan ske med 1 måneds varsel til udgangen af
et regnskabsår. Ved udmeldelse eller eksklusion har det pågældende medlem ikke ret til en
andel af foreningens formue.
7.2 Hvis bestyrelsen vurderer, at et medlem skader foreningen, arbejder imod det fælles formål,
eller på andre måder groft overtræder sine forpligtelser i forhold til sit medlemskab, kan
bestyrelsen beslutte at ekskludere det pågældende medlem.
7.3 Udmeldte eller eksluderede medlemmer har pligt til at omgående at ophøre med enhver
anvendelse af foreningens registrerede navn og logo. Der er yderligere pligt til at returnere skilte
el. lign som er købt af eller modtaget fra foreningen
8. Tegningsret
8.1 Foreningen tegnes af bestyrelsens formand i foreningen med 1 medlem af bestyrelsen.
Alternativt af 3 medlemmer af bestyrelsen.
9. Vedtægtsændringer og opløsning
9.1 Forslag til ændringer af foreningens vedtægter eller opløsning af foreningen skal forelægges
for bestyrelsen. Såfremt bestyrelsen med et flertal på mindst 3 ud af 4 træffer beslutning om
ændringer af vedtægterne eller opløsning af foreningen, skal en sådan beslutning forelægges på
en generalforsamling.
9.2 Ved foreningens opløsning skal foreningens tilbageværende midler og ejendom anvendes til
at fremme foreningens formål i overensstemmelse med det senest vedtagne grundlag.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes